tirsdag den 15. marts 2011

Socialisering

Hvad er det?

Primærsocialisering: er den første socialisering et menneske oplever. Denne danner grundstrukturen/byggesten for al senere socialisering. Primærsocialisering sker i hjemmet, altså via forældrene.

Sekundærsocialisering: er fx pædagoger i skole og dagtilbud. Sekundærsocialiseringsprocessen kan have det problem, at processen allerede arbejder med internaliseret verden. Der kan hurtig blive manglende overensstemmelser mellem det primære og sekundære.

Dobbeltsocialisering: Dobbeltsocialisering - barnets to verdener
Foregår i hjemmet og i en institution.
Barnet lærer at være i større grupper og at kunne deltage og begå sig i samfundet.
I samarbejdet mellem forældre og professionelle er det vigtigt at anerkende, at børn både påvirkes i hjemmet og i daginstitutionen. Derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem børnenes to primære rum.

Kilde: Mørch, Susanne Idun; individ, institution og samfund, (2007) forlag: academica, 1. udgave, 2. oplag, kap. 5

Socialisering i vores fortælling

Noahs primærsocialisering: I starten af fortællingen får læseren at vide, at Noah i den primære socialisering, altså hos forældrene, ikke får den fornødne omsorg og opmærksomhed som han har brug for, i kraft af at forældrene er pressede på arbejdsmarkedet. I stedet kompenserer de med materielle goder.

Noahs sekundære socialisering: I den sekundære socialisering, altså fritidshjemmet, bliver Noah set, hørt og lyttet til. Han har gode relationer til pædagogerne og ønsker, at hans far var mere som Tue og at han havde en søster som Karen.

Noahs dobbeltsocialiseringsproces: Handler om hvordan forbindelsen er mellem Noahs primære og sekundære socialisering. I dette tilfælde er der kun tale om hjemmet og fritidshjemmet, da vi ikke får oplysninger andetsteds.

Dilemma 1) Kommunikation: Pga. at Noahs forældre er hårdt pressede på arbejdsmarkedet, bliver Noah ofte sat af uden for fritidshjemmet, hvor Noah selv finder ind. Det er derfor vanskeligt at have en løbende kommunikation mellem den primære og sekundære socialisering, altså mellem fritidshjemmet og forældrene.

Evt. løsningsforslag: Det ville være godt hvis Noahs forældre kunne tage sig tid til komme med Noah ind om morgenen, fordi det er vigtigt at have en løbende kommunikation mellem institutionen og forældrene. På den måde får man et bedre samarbejde omkring Noah. Hvis man ikke er i daglig dialog med institutionen, risikerer man desuden at gå glip af vigtige informationer.

Teori: Berger og Luckman mener, at desto nemmere man har ved at give slip på den kendte verden (primære socialisering), jo nemmere bliver det at begå sig i den nye verden(sekundære socialisering). (kilde: Mørch, individ, institution og samfund side 82)

Dilemma 2) De to socialiseringsarenaer påvirker hinanden: Noah er vant til at høre racistiske skældsord fra faderen. I daglig tale bruger Noahs far ordet perker og omtaler pizzariaet som Perkeren. Noah ved ikke at der er noget galt i at sige sådan og bruger det i en uheldig sammenhæng i fritidshjemmet. Det viser, at Noah er påvirket af den primære omsorgsperson og dette har stor indflydelse på hans væremåde i andre sammenhænge. I dette tilfælde fritidshjemmet.
Teori: Goffman mener, at for at kunne opføre sig ordentligt, må man kende de spilleregler, der gælder for institutionen. (kilde: Mørch, individ, institution og samfund side 82) Dvs. at havde Noah vokset op i en familie, hvor de var bevidste om, ikke at bruge racistiske bemærkninger om mennesker, havde han med stor sandsynlighed aldrig kaldt Yasminas far for pizzaperker.

Dilemma 3) Forældresamarbejde:
Konflikten i vores fortælling går i høj grad ud på, om Noahs forældre skal inddrages og hvordan, i forhold til den uheldige episode, hvor Noah kalder Yasminas far for pizzaperker. På den ene side står Tue og mener, at det er nok at tale med Noah. På den anden side står Karen og vil indkalde til møde med Noahs forældre. Det løsningsforslag som lederen kommer med, tager udgangspunkt i hvordan vi i gruppen selv ville have håndteret sagen. Kompromisset bliver således, at Karen tager en uformel samtale med faderen, da han kommer for at hente Noah.

Teori: Ifølge Berger og Luckman har sekundærsocialiseringsprocessen det problem, at den arbejder med en allerede dannet selv og en allerede internationaliseret verden, derfor kan der opstå manglende overensstemmelser mellem den primære og den sekundære verden.(kilde: Mørch, individ, institution og samfund side 82)

Skrevet af Marianne, Sebina, Bianca, Sanne og Henriette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar